Velkommen som medlem

LIONS Logo.png

Velkommen som medlem

Du får et nyt og større socialt netværk ved at melde dig ind i Lions - og nye sjove oplevelser i fællesskabet.

Det vigtigste i klublivet er nemlig, at det er sjovt og givende at være med i fællesskabet.
De fire Lions-klubber i Sønderborg Kommune lægger sig i selen en for at lave et program med aktiviteter der stimulerer, underholder, udfordrer og fremmer samværet.
I klublivet lægger vi stor vægt på det sociale. Stemningen er præget af humor og godt kammeratskab. Typisk mødes vi ca. 10-15 gange om året i klubbens tilholdssted eller er
på et virksomhedsbesøg.
Vores arbejde er frivilligt. Det drejer sig i høj grad om kammeratskab og hyggeligt samvær.
Men også om penge. For vi har gang i aktiviteter, som giver indtægter.

Hvad koster det dig?
I tid drejer det sig om 1-2 aftenmøder om måneden plus tid til de aktiviteter, klubben sætter i gang.
Lions bruger 0 procent af indtægterne til administration eller medlemsaktiviteter. Derfor er der også et kontingent i niveauet 1.200 kr. om året. Fortæring ved klubmøderne betaler vi selv. Så alt i alt skal du regne med omkring 2.400 kr. om året eller 200 kr. om måneden at
være medlem.

Hvad med din familie?
Vores ledsagere eller familie bliver ofte inddraget i klubarbejdet, hvis de vil, og på den måde kommer de med i samme netværk. Vil begge ægtefæller være med, ser vi ofte, at man er med i hver sin klub.

Hvad er Lions?
Vi har fire klubber i Sønderborg Kommune.
Lions Als (k)
Lions Broager-Gråsten (m)
Lions Sønderborg-Alssund (m)
Lions Sønderborg (m)
Den enkelte klub er en lille ”brik” i The International Association of Lions Clubs”, og hver
klub beslutter selv, hvilke aktiviteter man sætter i gang, og hvem der skal modtage
donationer. Dog altid i respekt for Lions-idealerne og etiske regler.
Lions er en forkortelse.
L står for liberty (frihed)
I Står for intelligence (viden)
O står for our (vores)
N står for nations (nation)

Vort motto er ”We Serve” (Vi hjælper)

  • Lions er oprettet i USA i 1917
  • Lions er verdens største private, humanitære organisation
  • Lions Danmark donerer årligt 25-30 mio. kr. til humanitære formål.

Hvem er med i Lions?
Vi er meget forskellige mennesker fra alle samfundslag. Forholdsvis aktive. For hele ideen med Lions er at hjælpe andre, og pengene fra vores aktiviteter går ubeskåret til at styrke oplevelsen af samvær i lokalsamfundet og afhjælpe nød, også nationalt og internationalt.
Vi vil gerne støtte og hjælpe, hvor der er behov.
Men for at det kan lade sig gøre, skal vi jo være så mange medlemmer, at vi kan gennemføre nogle aktiviteter – på en måde der også giver dig mening. Alder er ingen hindring.
Alle er velkomne til at kontakte os.

Hvordan skaffer vi midlerne?
Lions står f.eks. bag Oldtimerløbet i Gråsten sidste lørdag i maj, driver bog- og pladeforretning i Store Rådhusgade i Sønderborg, er medarrangør af koncerter, sælger tulipaner og meget andet. Og altid overkommeligt for medlemmerne.

Hvordan bruger vi midlerne?
Lions i Sønderborg Kommune donerer hvert år 350.000-450.000 kr. til at folk med behov
kan få en bedre hverdag.
Blandt modtagerne skal blot nævnes nogle få: Julemærkehjemmet Fjordmark, RendbjergFavn, Kvindekrisecentret, Kirkens Korshær, Lænken i Sønderborg, Ældresagen i Broager og Sønderborg, Strandhjem på Broagerland – og mange flere.
Hertil kommer, at vi sammen med andre Lions klubber i landet støtter forskning, uddeler millioner til katastrofeområder og bidrager til at millioner af mennesker får deres syn igen ved simple operationer.

Hvad gør vi også
Vi sender hvert år unge på et 2-3 ugers ophold i et andet land, hvor de møder andre unge
fra nær og fjern i et miljø, der skaber gensidig forståelse.
I lokalsamfundet tilbyder vi også familier med hjælp behov.

  • Ferieophold
  • Julehjælp
  • SSP-samarbejde
  • Støtte til forebyggelse mod misbrug

    Særligt interesserede medlemmer har mulighed for at forbedre sine lederevner og komme på relevante kurser, samtidig med du hjælper andre.

Kontakt os gerne
Vil du vide mere eller har forslag til personer eller organisationer som du synes Lions bør
støtte, så skriv et forslag og send det til én af kommunens fire klubber:

Lions Als
23 medlemmer (k)
Kontakt: Susanne Geil
Tlf.: 28 14 98 90
Mail: susanne.geil.1951@gmail.com

Lions Broager-Gråsten
14 medlemmer (m)
Kontakt: Kristian Pallesen
Tlf.: 61 51 47 88
Mail: pallesen6310@gmail.com

Lions Sønderborg-Alssund
26 medlemmer (m)
Kontakt: Hansjørgen Boe Bonde
tlf.: 51 80 04 97
Mail:

Lions Sønderborg
23 medlemmer (m)
Kontakt: Leon Holm Møller
Tlf.: 21 24 75 98
Mail: leon@os.dk


WE SERVE - VI ER TIL TJENESTE

G-6S38WJDZ4L